Garn
I gårdbutikken findes 3 typer mohairgarn.
Dansk kidmohairgarn er lavet af mohair fra helt unge mohairgeder. De enkelte hår er er mikrotynde, glatte og spiralformede. Garnet er smudsafvisende og glansfuldt. Garnet er iblandet 25% merinould ved den endelige spinding, for at gøre garnet mere luftigt og formstabilt.
Dansk kidmohairgarn laves i 3 tykkelser. Det 2-trådede garn med en løbelængde på 350 m på 100 gr. findes i 38 utrolig flotte og afstemte farver. Det findes også som et 1-trådet garn, som især egner sig til lette sjaler i 14 farver, og som et 3-trådet garn til tungere sweatre i 3 farver.
Bouclégarn, som er lavet af mohair fra den voksne ged tilsat 13% merinould. Ved den endelige spinding bruges en nylontråd, som stabilisator for boucléstrukturen.
Bouclégarnet virker blødt, luftigt og giver en vægtløs varme. Det findes i 30 dejlige farver, samt som mixfarver i forskellige nuancer.
Vi har også garn, der er spundet af kidmohair og silke i 2 varianter og i 14 farver.
I efteråret 2011 har jeg udvidet garnsortimentet med tykt merino/mohairgarn, med noget virkelig tyndt silke/mohairgarn samt noget økologisk alpacagarn.
I sommeren 2012 er der desuden kommet et alpaca-bomuld-kobber-garn, velegnet til strik til dem, der har behov for ekstra varme om skuldre eller led.
Vores garnproducent er Canard.
Vi sælger også et meget lækkert merino kamgarn. Dette garn er fra danske merinofår, og er især velegnet til babystrik, fordi det overhovedet ikke kradser.
Strømper
Mohairstrømper er noget man bliver afhængig af, så.......
De sælges som en tynd ankelsok i 7 farver, nemlig naturhvid, sand, bordeaux, blå, grå, oliven og sorte. De findes også som en tynd sportsstrømpe i farverne naturhvid, blå og sort.
Disse strømper passer i almindelige sko, og kan bruges hele året på grund af den temperaturregulerende evne mohairen har.
Så har vi dem som tykke vandresokker, i 5 farver nemlig natur, sand, blå, grøn og koks, og som lange tykke jægerstrømper.
Disse er meget velegnet til alle udendørs aktiviteter på de koldere tider af året.
Mohairsokker kan vaskes i maskine på almindelig finvaskeprogram.
Som noget nyt har jeg i sommeren 2011 plantefarvet en hel masse hvide mohairstrømper. Det har vist sig at være et hit, især fordi jeg har lavet dem i alle regnbuens farver til glæde for dem, der godt kan lide at sætte kulør på beklædningen.
Vi sælger filtstøvler, -sko og - slippers lavet af 100 % uld i farverne hvid, lysegrå, mørkegrå, rød, grøn,lilla og petrol. Støvlerne har ruskindsål og findes fra str. 19 - 47.
Filtstøvlerne er fra Glerups.
I gårdbutikken sælger vi også færdigstrikket beklædning, det er alt fra huer, tørklæder og sjaler til sweatere og trøjer.
En del ting er hjemmegjorte og eget design, mens andet er fra professionelle strikdesignere.
Vi har strik til børn, kvinder og mænd, og i mange størrelser.
Bestillinger modtages gerne.
Vi har strikkede og vævede tørklæder af mohair i mange forskellige farver og mønstre til både mænd og kvinder.
Vi har strikkede og vævede tørklæder af mohairbouclé.
Strik til børn findes naturligvis også i butikken, dog mest i str. 0 - 6 år, men her gælder det også, at bestillinger gerne modtages.